Moderne grønlændere og psykiatrisk terminologi

Arnaq Grove

I denne artikel (som er en forkortet version af en artikel, der i sin fulde version kan læses i konferencerapporten Nordterm 2017) beskrives tankerne med et projekt påbegyndt ved studiet i Oversættelse og Tolkning Ilisimatusarfik, Det Grønlandske Universitet i Nuuk. Projektet går ud på at lave et terminologisk arbejde med at fastlægge begreber ved at definere grønlandske fagtermer til psykiatrien. De skal indbyrdes stå i systematisk sammenhæng og tjene til at oversætte et udsnit af de danske psykiatriske fagtermer.

Målet er at komme i gang med et af de svære områder for oversættelse i forbindelse med sundhed, et område der er noget prekært, fordi forståelsen af sindslidelser altid, og ikke mindst nu, har syntes at divergere meget mellem fagfolk. Det er også for at afprøve det grønlandske sprogs egenart, hvordan det har særlige krav som muligheder i valget af en term til et begreb. Projektet skal også gerne kunne give undervisningen en drejning i retning af de lokale forhold, og give studerende ved Grønlands Universitet et eksempel på terminologiarbejde og problemerne i det. Endelig er målet at komme i gang med terminologiarbejde i Grønland på netop dette område, hvor det må forventes at man kan møde mange opfattelser af psykiske afvigelser som har en rod i den ældre grønlandske kultur og viser sig at være ganske anderledes end de moderne lægers. Ved hermed at tage hul på dette område skulle det gerne føre til en bevidsthed om hvilke dybe problemer der kan ligge i en oversættelse, og forhåbentlig lægge op til en diskussion der kan komme videre på vej mod et overblik over dette særligt komplicerede kulturmøde i et fagområde, der kan møde oversætterne.

Projektet som denne artikel refererer til, udspringer af et forskningsprojekt i samarbejde med henholdsvis CBS (Copenhagen Business School) og CIP (Center for Internationalisering og Parallelsproglighed) ved Københavns Universitet.

Tilpasning til Grønland

Sundhedsvæsenet i Grønland er så at sige en del af det danske sundhedsvæsen. Det fungerer som det meste andet i Grønland på landets egne ganske særlige betingelser, og nye tiltag må typisk søges tilpasset grønlandske forhold, ligesom det sædvanligvis er tilfældet hver gang ny teknologi og nye fagområder indføres heroppe. Tilpasningen af en ny fremgangsmåde er gerne nødvendig før det nye kan
give værdi.

Grønland stiller mange specielle betingelser. Det har en lille befolkning, godt 56.000 indbyggere på verdens største ø, 1000 km fra Øst til Vest, 2700 km fra Syd til Nord. Det er det land på Jorden der er tættest på Nordpolen, det har arktisk klima, og 80% er dækket af indlandsisen. Beboerne lever i små vidt spredte samfund langs kysten, og lige ved 95% af befolkningen fordeler sig langs den sydlige del af vestkysten, der
strækker sig 1500 km fra Sydspidsen af Grønland op til byen Upernavik.

En del af tilpasningen består i at indpasse det nye i kulturen i landet. Grønland er ikke bare specielt geografisk, men er det også kulturelt. Man er historisk på vej fra et samfund med få erhverv til et specialiseret samfund med masser af forskellige nye fag og områder, som til stadighed kommer og gør sig gældende i det almindelige, daglige liv. Udviklingen er foregået som et meget langt spring der går fra noget
så oprindeligt som isolerede shamanistiske fangersamfund med nogle få familier, og videre frem mod et industrisamfund og en stat efter moderne forbilleder, alt imens omverdenen i øvrigt trænger sig tættere og tættere på. Det siger sig selv at denne historie gør Grønland som en moderne inuit-kultur til noget helt unikt, men også meget broget. Det kan ses sprogligt, socialt og holdningsmæssigt, herunder i forståelse af og praksis omkring sygdomme overfor normalitet.

Tilpasning til grønlandske forhold er i øvrigt sjældent nogen triviel opgave, men kræver først og fremmest en viden som ikke kan importeres, men må bygges videre på lokale erfaringer og kræver lokal forskning. Det er en væsentlig grund til at have et grønlandsk universitet, hvor forskning og uddannelse skal sørge for, at Grønland også får del i de fremskridt der gøres i resten af verden. Det Grønlandske Universitet blev oprettet i 1978, og siden fik det en ny styrelseslov og sin første bestyrelse i 2009. Universitetet har også overhovedet som formål at være kulturbærende og dermed forpligtelse til at højne det generelle niveau i landet.

Grønlandsk som hovedsprog

Som oftest vil der altså med indoptagelse af nye fagområder hurtigt vise sig et grundlæggende behov for at udvikle sproget, fordi viden og forskning egentlig først rigtigt får en positiv relevans når de kan formuleres og forstås på grønlandsk. Man skal jo i det hele taget huske på at gøre noget for at undgå at de fleste grønlændere sidder fremmedgjorte uden mulighed for at følge med i hvad der sker om ørerne på dem i deres eget land. Det gælder også for sundhedsområdet. Langt de fleste har grønlandsk som modersmål, og cirka 80% af befolkningen er mere eller mindre monolinguale. De fleste har dansk som andetsprog, men styrken i det er meget ujævn, enkelte på modersmålsniveau, andre kun nødtørftigt og gebrokkent og i de
mest almindelige sammenhænge.

Alligevel kan man undertiden mærke at grønlandsk sprog rundt omkring bliver set som en hindring for udviklingen. Men grønlandsk må vel naturligt anses som det sprog der er bedst udviklet til at formulere grønlandsk kultur med dens praksis og holdninger. Sprog og kultur er formet af hinanden i en gensidig proces, og grønlandsk sprog er dermed mediet til at udtrykke de synspunkter der skal indgå i den debat, der kritisk skal udvikle grønlandsk kultur, så befolkningen vil kunne føle sig hjemme i et nyt og bedre grønlandsk samfund.

Det er et eksplicit krav i den grønlandske sproglov fra 2010 at grønlandsk er det officielle sprog i landet, og at det skal være et samfundsbærende sprog. Sproget skal med andre ord gerne kunne dække de væsentlige sider af livet i det grønlandske samfund. Men sprogloven ser også sproglig mangfoldighed som en styrke. Det meste af undervisningen og undervisningsbøgerne har traditionelt været på dansk og tildels andre nordiske sprog – og er det endnu. Engelsk er også nødvendigt, for eksempel i forbindelse med højere uddannelse, internationalisering og kommende industrialisering. Fra 1999 kom et Sprogsekretariat, Oqaasileriffik, som skulle gå aktivt ind og være med til at sikre en hensigtsmæssig udvikling af sprogsituationen, dog uden reelle og økonomiske forskningsmuligheder som vist ellers var en del af formålet med oprettelsen af det.

Med grønlandsk som hovedsprog, dansk med en stærk placering af historiske grunde, og en udvikling der tager mange andre sprog, især det altoverskyggende engelsk, ind i Grønland, er oversættelse vigtigt i det grønlandske samfund. Når det drejer sig om kontakt med sundhedsvæsen med diagnosticering, behandling og vejledning i forbindelse med sygdom, er det for langt de fleste nødvendigt med tolkning fra dansk. De fleste læger er nemlig kun dansktalende, men først og fremmest er det medicinske fagsprog dansk, hvorfor der er grønlandske tolke, men langtfra alle uddannede.

Terminologisk indsats

På det medicinske område kan misforståelser have meget alvorlige konsekvenser, og begrebernes præcision er uhyre vigtig. Der skal dermed gøres et stort terminologisk arbejde i fremtiden med at standardisere termer for medicinske begreber ved at definere dem i en systematisk sammenhæng. I et land som endnu ikke har uddannede terminologer, er det min bedste overbevisning at det er oversætterne der sidder med opgaven, og de bør uddannes til at kunne indgå i dette arbejde. Andre fagfolk har ment at vi må vente 50 år til vi har opbygget hele terminologiapparatet. Men er oversætterne da ikke dem der i deres daglige arbejde er de første der møder stadig nye termer på fremmedsprog? Er de som oversættere ikke mellem de første fagpersoner der er nød til at forstå fagtermerne for at kunne oversætte dem til modersmålet, og dernæst dem der forsyner landets Sprogsekretariat med disse fagtermer så de kan udgives til gavn for alle og for sproget? Der må oprettes termbanker i sundhedsvæsenet, retsvæsenet og den offentlige administration. Ikke mindst på universitetet, så undervisere og studerende på Oversættelse og Tolkning bedre kan deltage i det begrebsterminologiske arbejde og definere grønlandske termer, som også naturligt og logisk skal passes ind i det grønlandske sprogs egenart, med både dets opbygning og leksikon.

Der er til dato ikke gjort meget til at støtte oversætterne i Grønland i denne vigtige opgave. Dog er der udgivet en Sundhedsterminologiliste af Sprogsekretariatet i 2005 – som dog ikke er et begrebsterminologisk arbejde. Ordbøger vil undertiden også kunne give bud, men de er gennemgående også mangelfulde på dette sundhedsmæssige, herunder psykologiske og psykiatriske område, og derudover rettet mod almensproglige ord, og mangler ligeledes at omfatte særlige termer der indgår i en systematik på et fagligt område. Fra det akademiske er der ikke leveret meget. Det giver et behov der retter sig mod oversætterne om selv at være i stand til at definere grønlandske termer for fagbegreber. Og for at kunne udføre et begrebsarbejde hvor begrebernes indbyrdes placering med forskellige relationer til hinanden står i centrum for fastlæggelsen af definitionen af dem. De studerende på Oversættelse og Tolkning skal så vidt muligt have et grundlæggende kursus i terminologiarbejde under deres uddannelse.

ICD-10

Begreber til et terminologisk arbejde på psykiatriområdet vil jeg finde i ICD-10, International Classification of Diseases, om diagnoser af sindslidelser og deres symptomer. ICD-10 er den internationale standard for diagnoser som kommer fra WHO (World Health Organisation). Samtidig er der fra forskellige steder radikal og voldsom kritik af ICD-10-systemet for at udvirke en stigende sygeliggørelse af menneskers grundfølelser og dermed medicineringen af dem; og denne sygeliggørelse bliver undertiden ligefrem taget som et tegn på at systemet er underlagt medicinalindustrien. Men det er de officielt vedtagne og gyldige fælles regler i næsten alle lande på jorden, herunder Danmark og dermed også Grønland. Og for så vidt vil enhver anderledes brug af fagtermer end den der er stadfæstet i den verdensomspændende ICD-10 anvendt til diagnosticering af sygdomme være forkert.

Det er i sammenhæng med dette terminologiske arbejde en fordel at diagnosernes begrebsdefinitioner her ser ud til at være type-relationer. Termerne vælges i et antal der er passende for en artikel, og skal være de centrale fra beskrivelsen af diagnosen. Opgaven bliver at stille dem op i et begrebssystem med deres indbyrdes relationer, først og fremmest typerelationer, begrebernes karakteristiske træk, og så udforme definitionerne. Præcision har tydeligvis været et væsentligt mål for ICD-10, og dens tekst ser ud til at komme tæt på at levere dette i en ret klar form. Hvor ICD-10 ikke rækker i beskrivelsen af et anvendt begreb, vil man kunne falde tilbage på Den Danske Ordbog og Gyldendals Store Danske Encyklopædi, og hvis præcisionen der ikke virker lige så udtalt, gerne flere andre opslag. Næste version, ICD-11, er på vej og forventes udkommet 2018, og bør konsulteres for ændringer.

Valg af termer

Den officielle dansk-grønlandske/grønlandsk-danske Sundhedsvæsensterminologi udgivet i 2005 af Sprogsekreteriatet kan give megen god hjælp, men udover ikke at være et begrebsterminologisk arbejde kan den også have andre problemer. De givne termer er undertiden dårligt valgte, eller definitionerne på begreberne være upræcise og dårligt dækkende. Opgaven er heller ikke let: Udviklingen af et sprog der er skabt til en kultur der er så forskellig fra den kultur der hersker i den moderne verden bliver vel nemt abrupt, når det skal prøve at bygge broen imellem dem.

De termer der vises i eksemplerne herunder vil være mere eller mindre misledende og i bedste fald for sprogbrugeren ligge langt fra en forståelse af diagnosen:

• Depression: Nanertisimaneq. I traditionelt grønlandsk findes termen udelukkende som fysisk begreb. Valget af Nanertisimaneq har ikke ganske samme betydning som depression. Nanertisimaneq er et fysisk pres, ikke en tilstand i sindet. Det er til gengæld Qasusooqqaneq (Qasu = træt). Det er det der i dag udbredt anvendes, men det er ikke et officielt begreb for depression, og depression dækker jo noget mere og andet end det at være træt.
• Mani: sapigaaruttuussineq - (sapigaarut- = kan gøre noget, -tuussineq = som om, dvs.: Tror at man er i stand til alt) (Oqaasileriffik). Rammer heller ikke ret godt, mangler specifikation i betydningen af: Ophidset, rastløs på en (somatisk) hektisk måde
• Medicin: akuutissat sunniutaasut = aktive stoffer / lægemidler - effektiv (sunniutaasut) blanding (akuutissat), der oprindeligt anvendtes til kaffe og/eller krydderier. Det er ikke eksplicit klart at medicin handler om mere end en tilsætning, nemlig et stof til aktivt at påvirke egentlige processer, eller mere præcist: kemisk kurere og helbrede sygdomme i en organisme.
• Skizofreni: isummakkut nappaatigalugu avissimasutut ilineq (Sprogsekretariatet) Direkte oversat til dansk: For tanken - værende syg - som splittet - at blive (AG)(at blive dobbelt i sindet på grund af psykiske sygdomme). Det er snarere en lang forklaring end et udtryk for en definition. Det er også langt fra diagnosen. Ordene splittelse og dobbelthed er i dag faktisk ude af diagnosen i ICD-10, der i stedet overordnet henviser til tilstande der kan sammenfattes som vrangforestillinger. Den meget almindelige opfattelse, at skizofreni er personlighedsspaltning, er ifølge ICD-10 helt forkert og hører til i forbindelse med en helt anden diagnose, dissociativ lidelse. For så vidt at sygdommen skizofreni kan komme til udtryk på flere forskellige måder, også som splittelse mellem tanke og følelse, kunne udtrykket ”dobbelt i sindet” måske nok have nogen rimelighed, omend stadig være diffust og mangelfuldt i en definition.

I April måned 2017 holdt den forholdsvis nye forening for pårørende til psykisk syge en konference hvor formanden i nyhederne gav udtryk for, at den nuværende term for psykisk lidelse tarneq (sjæl, psyke) eller tarnikkut nappaat (sjælelig/psykisk sygdom) har ”religiøse konnotationer” og måske derfor er skyld i at mange iblandt befolkningen i dag ikke forstår hvad en psykisk sygdom er. I stedet mener toneangivende konferencedeltagere at man kunne kalde psykisk sygdom eller skizofreni for syg i tankegangen (eqqarsartaatsikkut nappaat). Til et interview af undertegnede var foreningens formand samtidig også åben over for at bruge fremmedord, f.eks. den danske term, blot med grønlandsk endelse, såsom f.eks. skizofren-eertoq (en der har skizofreni), frem for at blive ved med at opfinde nye termer.

For mig at se er der flere hensyn at tage når man som her skal udvikle grønlandsk psykiatrisk terminologi, f.eks. at definitionen skal være klar, og at cirka 80 % af befolkningen enten ikke taler eller ikke forstår tilstrækkeligt dansk, og endelig at mange formentlig vil kunne blive berørt af konsekvenser af manglende begrebsterminologiske definitioner. Desuden skal der tages hensyn til at det grønlandske sundhedssystem er underlagt det danske sundhedssystem som så igen er underlagt WHO, der kræver sine diagnoser i ICD-10 udbredt over hele verden.

Om sindslidelser på grønlandsk

Det grønlandsk som har skullet videregive psykiatrisk fagsprog har især været mundtligt. Mest har det været dialogtolkningen mellem læge og patient, eventuelt med pårørende, eller samtaler på afdelingen for sindslidende på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Samtaler af den art er fortrolige og næppe tilgængelige. Det er oversættere med forskellige forudsætninger og baggrund der medvirker ved disse samtaler, og de må have samlet mange gode erfaringer, men disse er aldrig rigtigt blevet samlet ordentligt op eller koordineret. Derfor er man nød til at søge at få kontakt til de personer der er involverede som informanter.

• Der må være erfarne sygeplejersker og oversættere.
• I patientforeningen kunne man måske få kontakt til patienter.
• Formanden for patientforeningen for sindslidende i Grønland har som pårørende offentligt udtrykt sine opfattelser af hvordan forskellige synonymer for begreber i psykiatrien har forskellige konnotationer som påvirker holdningen til sindslidende.
• Der er en grønlandsksproget psykiater, og han er eksternt tilknyttet Det Grønlandske Hospitalsvæsen.
• En af de nyligt uddannede fra universitetet har haft nogle opgaver med tolkning med telepsykiatri og har lavet sin egen ordliste med oversættelser af fagudtryk.

Med sådanne personer ville de væsentligste roller i samtaler om sindslidelse på grønlandsk være dækket ind. Hvor jeg selv laver det systematiske med begrebsarbejdet, vil de kunne fortælle om de termer de faktisk anvender, og ydermere kunne deltage med review og give stof til kommentarer i begrebsordlisterne.

Videre …

Når begreberne er udvalgt og systematiseret med deres indbyrdes relationer, bliver næste skridt at lave den tilsvarende ontologi på grønlandsk sådan at de danske og grønlandske ontologier dækker de samme områder. Til den grønlandske terminologi skal søges, udvælges eller dannes og så samles relevante grønlandske termer. Vurderingerne og prioriteringen af termerne bliver som allerede nævnt særligt krævende, og der må også rettes opmærksomhed på de konnotationer som de grønlandske betegnelser måtte have og hvilke attituder de repræsenterer overfor sindslidende.