Íðorðabankinn – Ny version af den islandske termbank

Ágústa Þorbergsdóttir

For nylig blev den tredje version af den islandske termbank lanceret. Den indeholder nu 60 termsamlinger og 170.000 termposter. Den er tilgængelig på webadressen idord.is.

Baggrund

Den første version af den islandske termbank blev lanceret på webben i 1997 af Islandsk sprogsekretariat (Íslensk málstöð) som havde blandt andet som opgave at arbejde med terminologi og publicere termsamlinger. Termbanken medførte store fremskridt med hensyn til det terminologiske arbejde i Island. Den gjorde islandske termer tilgængelige og den gav også adgang til definitioner af termer og var hjælp til koordinering af sprogbrug inden for forskellige fag. Version 2 udkom i 2003, hvor de vigtigste ændringer og forbedringer drejede sig om en mere fleksibel database og en ny brugergrænseflade. Fra 1997–2006 administreredes termbanken af Islandsk sprogsekretariat, men ved en ny lovgivning der trådte i kraft i 2006 blev det forenet med fire andre institutioner på sprog- og litteraturområdet i Árni Magnússon-instituttet for islandske studier (Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum) som overtog dets opgaver og pligter.

Materiale

Termbankens indhold er vokset meget fra dens oprettelse. Da termbanken blev åbnet på webben var der 13 termsamlinger i den og 30.000 termposter, men nu findes der omkring 60 publicerede termsamlinger og godt 170.000 termposter. Termsamlingerne er af forskellig oprindelse. Nogle har enten været udført i fællesskab med Islandsk sprognævn eller Islandsk sprogsekretariat og adskillige havde tidligere været udgivet i bogform. I termbanken publiceres desuden diverse termsamlinger fra termudvalg og andre som arbejder med fagsprog og terminologi inden for forskellige fagområder. I termbanken er der en speciel redaktionsdel hvor termudvalg og redaktører kan få adgang til en tilpasset database for at udarbejde deres termsamlinger.

De første idéer om indsamling af materiale til termbanken bestod i at sprogsekretariatet skulle skaffe sig eneretten til termsamlingerne for siden at bearbejde deres indhold, revidere dem og ændre, og udelade det materiale som ikke levede op til de kvalitetskrav der blev stillet til publicering i sprogsekretariatets navn. Ved nærmere eftersyn viste det sig at det var svært at udføre kvalitetssikringen i praksis og også meget dyrt. Derfor blev idéen opgivet og det blev besluttet, i samråd med en advokat, at indgå en samarbejdsaftale mellem Islandsk sprogsekretariat og termsamlingernes redaktører. Ifølge aftalen ejer hver redaktør sin termsamling og har ophavsretten til den. Som en konsekvens heraf er termsamlingerne forskellige. Der kan være stor variation hvilke informationer redaktørerne tager med i de enkelte samlinger. Der er kun én termsamling som er monolingval (kun islandsk), godt halvdelen af dem er tosprogede (islandsk/engelsk), men de andre er flersprogede (fra tre til elleve sprog). Grammatiske oplysninger, fx genus og ordklasse, angives i et mindretal af termsamlingerne og definitioner findes i omtrent halvdelen af dem. I nogle termsamlinger er der definitioner på andre sprog end islandsk og det henviser til deres oprindelse.

Brugerne

I maj 2017 blev foretaget en brugerundersøgelse om termbanken og den viste, at der er mange faste brugere, især oversættere, som benytter ordbanken dagligt i forbindelse med deres arbejde. Tredjedelen af brugerne er studerende, især medicinstuderende. Sundhedspersonale er også en markant brugergruppe. Det ser ud til at være en vis sammenhæng mellem dækningen af domæner i ordbanken og brugergupper. Det er mest tydeligt inden for medicin, men termer i medicin og beslægtede fag dækker næsten fjerdedel af termbanken. Andre store brugergrupper i undersøgelsen var lærere, forskere, specialiser og journalister.

Ændringer i den nye version

Navneændring. For det første nævnes navneændring, men termbankens navn blev ændret fra Islandsk sprogsekretariats ordbank (Orðabanki Íslenskrar málstöðvar) til Termbanken (Íðorðabankinn). Navneændringen var tiltrængt, og som allerede nævnt overtog Árni Magnússon-instituttet for islandske studier termbankens administration i 2006. Navneændringen fra ordbank (orðabanki) til termbank (íðorðabanki) er vigtig for at den almene bruger bliver klar over at det drejer sig om en specialiseret termbank som kun indeholder termer. Navnet ordbank har vist sig at være forvirrende for mange som tror at her kan de finde ord fra almensproget, og søger derfor forgæves og opgiver sin søgning og bruger banken ikke igen. Med ændringen lægges der vægt på bankens særstilling, at den kun indeholder termer. Indtil nu har en retskrivningsordbog og en liste over neologismer også været lagret i banken, men det er ikke længere tilfældet. Neologismerne findes nu på nyyrdi.arnastofnun.is og retskrivningsordbogen er nu tilgængelig på portalen malid.is.

Enklere brugergrænseflade. Brugergrænsefladen af version 2 af termbanken viste sig at være for kompliceret. Ændringerne som blev foretaget angående brugergrænsefladen var i overenstemmelse med bemærkninger i den ovennævnte brugerundersøgelse.

Figur 1: Termbanken, version 2 (2003–2018). Brugergrænsefladen viste sig at være for kompliceret.

Indregistrering: En af de ting som har forvirret brugerne er at i version 2 af termbanken står indregistrering (innskráning) som mange brugere har fortolket som at termbanken ikke er åben for alle. Denne indregistrering gælder kun for den redaktionelle adgang til termsamlingerne og er unødvendig for den almene bruger. I den nye version findes indregistrering til termbankens redaktionsdel ikke på søgesiden.

Forbrugervenlig søgning: Søgesiden er meget forenklet i overensstemmelse med bemærkninger fra brugerne. Det er tydeligt at for mange brugere er begrebet målsprog (markmál) forvirrende. De fleste som bruger termbanken indtaster engelske søgeord for at finde islandske ækvivalenter. Eftersom grundstillingen er islandsk behøvede de hver gang et ekstra museklik til at ændre stillingen til engelsk for at kunne søge og finde de islandske termer.

Figur 2: Termbanken, version 3 med en enkel startside.

I den nye version af termbanken er det ikke længere nødvendigt at angive sprog og målsprog. Fuzzy søgning er nu implementeret hvis brugeren kommer til at indtaste en stavefejl. Søgning i termbanken er ved hjælp af autofuldførelse (autocomplete), dvs. når man foretager en søgning i termbanken, får man et antal søgningsforslag. Det er en stor ændring, men i den ældre version var brugere nødt til opgive mindst 2 bogstaver og indtaste jokertegnet * i stedet for resten for at få søgeresultater.

Som før indtastes søgeord i søgefeltet på startsiden hvis man ønsker at søge i alle termsamlingerne på samme tid og det har altid været mest almindeligt. Det er en længe ventet nyhed at nu kan man vælge en bestemt termsamling og se dens indhold. Man kan desuden vælge scrolle termsamlingerne efter islandsk eller udenlandsk alfabetisk orden. Her imødekommes brugernes ønsker om at kunne scrolle i de adskillige termsamlinger og se hvilke begreber der findes.

Figur 3: I den nye version af termbanken kan brugerne gennemse hver enkelt termsamling.

Mobilvenlig: Brugere kan foretage søgninger i den nye version af termbanken med deres mobiltelefon. Den førnævnte brugeranalyse fra 2017 viste at 84% som ledte efter termer brugte tradionelle computere som arbejdsredskab. Det er ikke overraskende. Mange bruger ordbanken i deres arbejde, fx oversættere, og selvfølgelig er det bedre for dem at bruge pc ved deres arbejde. Version 2 af termbanken var ikke mobiloptimertet og den var ikke velfungerende på smartphones. Det bliver interessant at se, om det bliver en markant stigning i søgning fra mobiltelefoner i den nye mobiloptimerede version af termbanken.

Fremtiden

Konceptet med termbanken var at indholdet skulle blive mere og mere righoldigt. Materialet har vokset meget fra termbankens etablering. Den har stærke domæner, især inden for medicin som indeholder 33.500 begreber, men det er stadig nemt at finde emneområder hvor der mangler termsamlinger. Termbanken skal gerne vokse og blive større og materialet bør ligeledes revideres. Der er en stor bredde i termsamlingerne, men trods indbyrdes forskellighed er den til stor gavn for brugerne. Efterspørgslen efter informationer om islandske termer er stor og det er ønskværdigt at få flere kvalitetstermsamlinger som brugerne kan stole på. Selvom termbanken er enestående med langt den største terminologisamling i Island er den ikke kendt nok. Den forbedrede termbank behøver nu en omfattende markedsføring som forhåbentlig giver endnu flere brugere.