ISO-standarderne om terminologiens terminologi

Hanne Erdman Thomsen

Denne artikel gør kort rede for udviklingen af de to centrale standarder om terminologiarbejde og terminologiens terminologi:

• ISO 704 – Terminology work – Principles and methods  og
• ISO 1087 – Terminology work – Vocabulary

Begge standarder hører under ISOs tekniske komite 37 (TC 37: Terminology and other language and content resources), underkomite 1 (SC 1: Principles and methods), arbejdsgruppe 3 (WG 3: Principles, methods and vocabulary). En oversigt over arbejdet i hele ISO TC 37 findes på ISOs hjemmeside: www.iso.org under ’technical committees’. Jeg har i de seneste år været formand for arbejdsgruppen TC 37/SC 1/WG 3 og har derfor været dybt involveret i arbejdet med de to standarder. Fra juni 2011 har Fidelma Ní Ghallchobhair fra Irland overtaget formandskabet.

ISO 704 – Terminology work – Principles and methods

Den seneste version af 704 er fra 2009. Arbejdet med 2009-udgaven af ISO 704 tiltrak sig interesse fra andre tekniske komiteer i de sidste år inden godkendelsen, især fra JTC 1 som arbejder med informationsteknologi. I den forbindelse var der flere kommunikationsproblemer som skyldes at terminologer og fagfolk fra informatikområdet bruger samme betegnelser om forskellige begreber. Der er især to ting der giver anledning til misforståelser når vi taler med JTC 1. Den første er terminologiens skelnen mellem egenskaber (properties) og karakteristiske træk (characteristics) som de har meget vanskeligt ved at forstå og acceptere. Den anden er at man inden for informatik har såkaldte instanser (instances) med i modellerne som svarer til terminologiens objekter, men som mange tror svarer til individuelle begreber. Disse forskelle er nærmere beskrevet i Madsen & Thomsen (2009).

Trods en stor arbejdsindsats lykkedes det ikke helt at få afklaret alle uoverensstemmelser og samtidig var der andre grupper af brugere af ISO 704 som fandt andre dele af standarden uhensigtsmæssige eller ufuldstændige. I 2009 blev det derfor besluttet straks at starte arbejdet med revision med henblik på en ny udgave, dog uden at sætte en formel revision i gang fordi vi så ville være underlagt stramme tidsfrister.

Siden 2010 har arbejdet været organiseret i undergrupper som kommer med forslag om forskellige aspekter:

• Indhold i kernedokument og tillæg:
  Skal der være et tillæg om andre typer af definitioner, om navne på organisationer eller andre ting.
• Det gennemgående eksempel:
  Tidligere var det gennemgående eksempel i standarden blyant, men der var utilfredshed, fordi det er kulturafhængigt (særligt var der problemer med mechanical pencil). I 704:2009 er eksemplet ændret til computer-mus, men der klages nu over at det er for teknisk og at der er for mange unøjagtigheder i forhold til den seneste tekniske udvikling. Derfor arbejder gruppen på at udarbejde cykelterminologi til at erstatte computermusen.
• Differentiering af terminologiarbejde fra leksikografi, klassifikation, thesauri, ontologier, datamodellering, etc.:
  For at undgå konflikt med andre komiteers arbejde, vil vi forsøge at gøre bedre rede for forskelle og ligheder.
• Publikation:
  ISO-standarders pris afhænger af omfanget, og hvis vi laver mange annekser eller ’satelit-dokumenter’, vil det blive dyrt. Vi ønsker på den ene side at det er et autoriseret ISO-dokument, men samtidig vil vi gerne have størst mulig udbredelse, derfor undersøger vi muligheden for at få det publiceret gratis andre steder (det er muligt hvis det er en fælles standard). Oprindeligt var LISAs hjemmeside på tale, men efter at denne organisation ikke længere findes er der ikke nogen oplagt samarbejdspartner (LISA: Localisation Industry Standards Association).

På mødet i Seoul i juni 2011 blev det besluttet at der især vil blive arbejdet med eksemplet, cykelterminologi, i det kommende år frem til mødet i Madrid i juni 2012.

ISO 1087 – Terminology work – Vocabulary

ISO 1087 var tidligere i to dele: Part 1: Theory and application og Part 2: Computer applications. På møderne i 2009 blev det besluttet at lægge de to dele af 1087 sammen til et dokument. Arbejdet med revision af 1087 tager udgangspunkt i systematisk terminologiarbejde, hvilket betyder at der udarbejdes begrebssystemer med angivelse af karakteristiske træk før der skrives definitioner. Det var tanken at bruge ISOs centrale begrebsdatabase til offentliggørelse af materialet og lade revisionen ske i etaper. Da den centrale begrebsdatabase ikke var klar til brug, har arbejdsgruppen brugt TC 37s termbase.

Desværre er det nu blevet klart at det heller ikke fremover vil blive muligt at bruge ISOs centrale begrebsbase til at arbejde i. Derfor vil den samlede standard, ISO 1087, blive offentliggjort på én gang som pdf-dokument ligesom tidligere. Forud for dette års møde i Seoul var første etape på 3 begrebssystemer ellers sendt til afstemning som Draft International Standard (DIS), men afstemningen er nu trukket tilbage og vi venter på at resten af materialet bliver klar – det skal først igennem de indledende stadier – så det hele igen bliver ét dokument. De 3 begrebssystemer som var sendt til afstemning er:

• Language and reality
• Concepts and characteristics
• Concept systems

Som nævnt bygger arbejdet med 1087 på en systematisk tilgang hvor begrebernes adskillende træk og inddelingskriterier konsekvent anføres i begrebssystemerne. Figurerne her er lavet i ISO TC 37’s termbase som er stillet til rådighed af DANTERMcentret. Karakteristiske træk vises under begreberne i de grå bokse, og inddelingskriterier er skrevet i hvide bokse.

I det første begrebssystem, language and reality, er den største ændring at coordinate concept er blevet sideordnet til superordinate concept og subordinate concept – fordi det hører under samme inddelingskriterium: POSITION IN CONCEPT SYSTEM.

I det andet begrebssystem, concepts and characteristics, er den største nyhed at der er indført definitioner fra logikken på tre typer af træk, nemlig necessary characteristic, sufficient characteristic og essential characteristic. De to første begreber er nye i 1087, mens det sidste tidligere var defineret som ”et karakteristisk træk der er nødvendigt for forståelsen af et begreb”, men denne definition er vag og afhænger af den målgruppe en given definition retter sig mod – i praksis kunne definitionen ikke bruges til at sige om et givet træk hører med til ekstensionen af begrebet essential characteristic. 

Necessary characteristic er et karakteristisk træk der svarer til en egenskab som alle objekter i begrebets ekstension har. For eksempel er det at være menneske et nødvendigt træk for begrebet kvinde. En mængde af sufficient characteristics kan tilsammen bestemme om et givet objekt hører til ekstensionen for det pågældende begreb. For eksempel hører alle objekter med trækkene har født og er menneske til ekstensionen af begrebet kvinde – men ikke alle kvinder har født. Den nye definition af essential characteristic lyder ”karakteristisk træk i den mængde af træk som er både nødvendige og tilstrækkelige til at afgøre et begrebs ekstension”.

I det tredie begrebssystem, concept systems, er der blevet indført et nyt begreb ontological concept relation for at klargøre forskellen på den generiske relation og alle de andre typer af relationer. Forskellen er om den bagvedliggende relation er mellem objekter (i ekstensionen) eller direkte mellem intensioner. Begrebet hierarchical relation er ikke underbegreb til concept relation, da det ikke kun er begrebsrelationer der er hierarkiske.

Afsluttende bemærkninger

ISO 704 og ISO 1087 dækker de helt grundlæggende dele af terminologi og en revision af dem rejser mange centrale diskussioner og kræver mange kompromiser. De mange kompromiser gør det vanskeligt at bevare overblikket og ofte opstår der derfor inkonsistens – f.eks. i form af definitioner i ISO 1087 som ikke stemmer indbyrdes, eller som ikke stemmer overens med ISO 704. Ved at bruge termbasen til revisionen af 1087 bliver det lettere at bevare overblikket og dermed konsistensen.

Bibliografi